I vinters tog jeg 1000 billeder af træer. Jeg ville lære af træerne og ud i luften for at finde skønhed om vinteren.
Jeg så træer overalt. Stille træer, som bare står der, dag efter dag, år efter år.
Uden for hospitaler, på villaveje, i skovene.

Allermest dragende fandt jeg de gamle træer, som har været hundreder af år om at blive til dem, de er i dag. De er hellige.
Skovens skriftestole og vidner. Men alle træer fortæller historier om hvem vi er:
Bittesmå, helt enorme, rynkede, glatte, enspændere, gruppedyr, ensomme, overraskende, vingeskudte eller stolte. Ligesom dig og mig.