Jov, vi er hjemme igen efter hytteturen. Hjemme i det nemme. Hjemme til de hvide vægge og alle maskinerne. Ikke et sted det var nemt at hytte sig i.

I mit primitive liv fantaserede jeg indimellem om et varmt bad og måske en vaskemaskine, så jeg ikke altid skulle bruge tre timer på at vaske lidt tøj. Bare lidt mere komfort ville være rart.

Men jeg kom hjem til en hel maskinpark og jeg skal bare trykke på nogle knapper, så buldrer huset derudaf; maskiner summer i kor og snart er tøjet rent (helt rent), lorten er skyllet ud, vandet er kogende, glassene rene, huset varmet op og lyset tændt overalt.

Jeg kan vaske tøj, betale regninger og vaske op, alt på en gang, mens jeg sidder på min fladere og fladere røv. Indendørs. Ubevægelig stort set. Mens hovedet summer mere og mere. Hjemkomsten var et pænt goddag til det sanseløse liv. Det var svært.

Hjemme i det nemme savner jeg det iskolde bad, jeg fik hver aften, når jeg hurtigt dyppede mig i Storsjöens´mørke vand. At balancere med en bakke aftensmad ned til saunahytten, iført uldsokker og pandelampe, mærke den lede blæst og åbne døren til noget lidt varmere. Jeg savner de naturlige lyde, duk-dukken fra brændehugning, fugle, vind, ildknitren, regn og en kedel, der koger. Endda også at være tvunget til at gå udendørs, når jeg skulle tisse eller hente vand i søen til opvasken. Jeg savner at bruge mine armkræfter, når jeg skal piske flødeskum. Lidt bevægelse, rare lyde og at mærke vejret var en stor del af hverdagen i hytten.

Nu oplever jeg mit danske liv med klare øjne og store ører. Er ubevægelighed blevet en værdi? Er det ok, at en ting larmer voldsomt, så længe man sparer tid og ikke skal bruge kræfter selv?

Jeg savner et Velværeparti, der tjekker om tingene opløfter eller dræner os, inden de kommer på markedet. Som vurderer hvad krop og sjæl trives med. (Tænk fx på en blød trækost. Hvordan det er at stryge den hen over gulvet. Nærværet. Og forestil dig så en støvsuger, der mingeleres ud af skabet, ledningen hives ud, der skal findes et stik, hør så lyden af støvsugeren, nu suger den, nu suger den ikke, noget har sat sig fast i røret eller den skal den have ny pose. Øv, øv, øv. Støvsugeren forstyrrer hele huset. Måske er den relevant en gang i mellem, men herhjemme har fejekosten endelig fået æresstatus og støvsugeren kan så være special guest ved særlige lejligheder.

Jeg er ved at vågne op og vælge, hvad jeg vil og hvad jeg ikke vil have i mit liv. Ja tak og nej tak.

Føntørrer? Nej tak. Fik en hyttevane med at tørre håret foran en åben brændeovn. Næsten lige så hurtigt og en dejlig, dejlig oplevelse.

Elkedel? Den er allerede røget videre – har købt en motherfucker fløjtekedel til gaskomfuret. Pift – vandet koger, hyggeligt.

Gulvvarmen? Både ja tak og nej tak. Har skruet ned til minimum, så vi skal fyre op i brændeovnen for at få det ok varmt.

Elektrisk lys om aftenen? Kun en smule. Tænder op med stearinlys. Bliver træt klokken halv ti og går i seng.

TV? Har ikke været tændt endnu. Osv. Osv.

Synes her er blevet mere hytteligt herhjemme. Men ved ikke, hvor meget det hjælper, det her. Jeg ved ikke om jeg kan have et ben i hyttelivet og et ben i et moderne liv. Men det er vel et forsøg værd.