Jeg er i Indien, bliver masseret og får renset flæsk og raketter ud af systemet og vender hjem til mig selv. Og så iagttager jeg. Ser hvad vi mennesker gør og ikke gør.

Det er interessant. Der er mange pæne mennesker på hotellet, og pæne mennesker stiller sig pænt i kø til aftenens ti meter lange buffetbord. De venter, og hver gang den foran fumler lidt eller bare er langsom, går køen i stå.

I mens er der helt tomt i den anden ende af buffeten, bortset fra os frækkerter, der går lige til fadet. Jeg springer ikke over, finder bare hullerne ved det store bord, går måske baglæns og får nemt farverige og duftene curries på min tallerken. Egentlig kan man sige at når jeg gør sådan, er der een mindre i køen, jeg giver plads, har du tænkt over det?

Der er selvfølgelig ikke noget galt i at vente, og nogle gange er der kø-tvang. Det er ufriheden, der ikke dur.

Står du i den lange kø til livets store buffet? På det gode job, den fede rejse eller en dejlig pause? Venter pænt til at det bliver din tur, selvom der er masser af plads foran fadene? Verden venter på dig og så længe du ikke skader andre er du fri til at leve fuldkommen som du vil.

Namaste!