Vinteren er lang herhjemme og for mig, der elsker at være ude, kræver det virkelig noget at klare alle de kolde, mørke måneder. Jeg savner noget sjovt og sanseligt, noget varmt og dejligt, men der er langt i mellem snapsene. 

Jeg havde længe ønsket mig en sauna især fordi jeg bor i et fiskerhus lige ud til Øresund, så kunne man jo hoppe i vandet bagefter. Men en sauna fylder meget i haven og hvad med alle de måneder, hvor man ikke bruger den? Jeg googlede ihærdigt på fold- sammen-sauna, transportabel sauna osv . Indtil jeg en dag faldt jeg over telt-saunaen. Man kan slå op og pakke sammen og tage med på  stranden, på ferie eller hvor du nu lyster. Min står i haven i nogle uger ad gangen.  
Og jeg er glad for den. Vi bruger den især om vinteren og tager så ud og bader i mørket under stjernerne. Sidder i den i mange timer, kommer duftolier på brændeovnen og mærker græsset under tæerne. Der er der, de bedste snakke foregår. 

Teltene findes i forskellige typer og også kæmpestore. Det lyder lidt som en reklame, jeg får ikke procenter! 
Se en skøn finne og hans saunatelt her.