Kender du det, at have en diffus følelse af, at du burde gøre et eller andet for en anden, uden at sætte fingeren på, hvad det er?

Det er ikke altid let at bo her på jorden. Vi mennesker bliver så let filtret ind i hinanden, fx når vi prøver at regne hinandens behov ud. Jeg har brugt mange år på at prøve at gøre det umulige – finde ud af hvad andre har brug for og så levere efter bedste evne. Er det mon kun mig, der har det lidt varmt i det her rum? Funderede jeg over. Kan jeg tillade at bede om at åbne vinduet eller det egoistisk?  

Men en dag, da jeg var på Anja Vintovs Flow-specialist uddannelse, hørte jeg hendes helt fantastiske sætning nemlig ”Den der har behovet, har ansvaret”. Gud! Er det hele virkelig så enkelt? Var det ikke lidt ukærligt? Ja og nej – det er virkelig enkelt og nej, det er bestemt ikke ukærligt. Og det er heller ikke egoistisk, at udtrykke et behov, for man har absolut ikke krav på at få det opfyldt. Det er andres opgave at sætte grænser for hvad de vil og ikke vil. Jeg skal ikke gå og curle andre, i tilfælde af at de ikke er i stand til at sige ja og nej. 

Jeg elsker simpelthen denne lille sætning, der gør livet meget lettere og sætter mig og andre fri. Glem også alt om at ”Han kunne da godt lige kunne have regnet ud, at jeg…”– det er dit ansvar at udtrykke dit behov. ”Suk, jeg orker ikke at pakke indkøbsposerne ud – vil du gøre det, mens jeg laver en kop te til mig selv?”. Han kan jo bare sige nej. Det er også andres ansvar at udtrykke deres behov. Så hvis min mor fx siger: ”Pyha, der er skvalderkål overalt i min have og jeg har ondt i ryggen og det spreder sig bare mere og mere, osv. osv”, så kan jeg bare læne mig tilbage med et smil og sige: ”det var da også irriterende”. Min indre problemknuserhjerne kan gå på standby. Hvis hun beder mig om hjælp med at få kål på kålen, er jeg fri til at sige ja eller nej. 

Og faktisk, når jeg tænker over det, synes jeg det kan være irriterende og omklamrende, når folk prøver regne mine behov ud. Det føles faktisk meget federe, når andre ser mig som et voksent menneske, som er i stand til at bede om det, jeg gerne vil have.